Vi glæder os meget til at høre fra jer og også til at sende en masse chokolade jeres vej.
Er du interesseret i B2B - skriv meget gerne her, så vender vi retur hurtigt med et oplæg på f.eks. medarbejder forkælelse, receptionsgaver, julegaver til kunder, påskegaver til samarbejdspartnere eller måske "blot" en gang snacks til kontoret.
Vi har forsat flere muligheder for betaling - Mobilpay, konto overførsel og selvfølgelig - for B2B faktura & EAN.
De kærligste chokoladehilsner
Janne & Daniel
]]>Den anden dag tillod jeg mig lidt ekstra selvforkælelse. Jeg blev den lykkelige indehaver af den vildeste olivenolie fundet hos Stigs Oliven her på Bornholm. Totalt luksus at sende en støvregn af den ud over en grøn salat, eller dryppe den hen over et stykke knasende vesterhavsost. Dens farve og smag, dens fedme og fornemmelsen på tungen fortæller sin helt egen historie om, at naturen kan sit kram.
Når jeg en sjælden gang vågner med lidt modstand i krop og sjæl, så ved jeg heldigvis hvordan, jeg kan sparke dagen i gang. Sanserne skal vækkes til live for alvor. Så rækker jeg ud efter den badesæbe, lotion, duft som jeg tænker kan bidrage med lidt ekstra godhed. I dag blev det Mirto de Panarea. Den ramte plet igen.
(Jeg kan godt fornemme, at mit indlæg her bliver sådan lidt reklameinfluenceragtigt, men det er faktisk slet ikke hverken tilfældet eller hensigten).
I de her dage går jeg og passer caféen på Grønbechs Gård i Hasle. Det er en fornøjelse på så mange fronter. Og størst er vel nok glæden, når jeg kan få lov til at åbne en helt ny kaffepose fra Buchwalds Kafferisteri. Duften af friskristede kaffebønner er en klar vinder. Kender flere, der ikke kan lide at drikke kaffe, men til gengæld elsker duften. Når så bønnerne brygges til kaffe og serveres sammen med en smeltende lækker flødebolle, ja så bliver man bare ekstra glad for at smags- og lugtesansen er fuldt intakt.
P.S: Min nye kaffekop er lavet af keramiker Hanne Dahlgren. Er den ikke fin?
Duftende sommerhilsner
Helle
cafémutter på Grønbechs Gård
Ved du godt, at Grønbechs Gård har et væld af workshops for børn, og for børn sammen med voksne?
I prisen er der ovenikøbet indgang til husets smukke og forskelligartede udstillinger. Det er helt klart et tilbud, der er værd at granske. Også fordi Svaneke Chokoladeri gerne vil byde på en kop velfortjent kaffe og en flødebolle bagefter, naturligvis.
I den her uge har der været et hold af skønne unger, som har eksperimenteret med nye materialer og teknikker. De har støbt i tin, graveret glas, lavet glasfusing. De har nydt hinandens selskab og ikke mindst at have fri fra skolehverdagen.
Det har været en kæmpe fornøjelse at have dem i huset. Og billedet her taler vist sit helt klare sprog. Der var kæmpe stolthed at spore over deres fine kunsthåndværk.
Find ind på Grønbechs Gårds 'Det sker'-kalender og find den workshop, som passer godt til jeres familie.
Og husk ikke at gå glip af lidt lækkert chokolade til aftenkaffen.
Hvis det - mod forventning - er gået din opmærksomhed forbi, så boltrer vi os denne sommer i Hasle. Vi har åbnet en lille café på Grønbechs Gård
Vi er så glade for, at være blevet en del af dette farverige kunstneriske univers. Faktisk oplever vi, at vores håndlavede chokolade passer helt perfekt sammen med kunsthåndværkernes unikke tallerkner, fade, skåle og kopper.
Se for eksempel, hvordan en *frost bite med havtorn finder sig smukt til rette i Heidi Hentzes glade blomsterskåle.
*En frost bite er en iskold himmerigsmundfuld, hvor fyld og chokolade smelter i munden forskudt af hinanden. Skal opleves! - Vi har mange varianter, fx kirsebær, citron og saltlakrids.
]]>Grunden er den simple, at Svaneke Chokoladeri har åbnet en lille hyggelig café på Grønbechs Gård i Hasle denne sommer. Jeg kom til at sige, at manglede der mandskab, så kunne jeg nok godt rykke teltpælene op og assistere hen over sommeren. Jeg blev taget på ordet.
Navnet er Helle Rimmer, og kærligheden til det søde køkken har sat sine tydelige spor. Jeg er ikke nødvendigvis den hurtigste barista, til gengæld lover jeg, at ingen går ind eller ud ad dørene på Grønbechs Gård uden at have fået et smil med på vejen.
Jeg håber, at vi ses enten 'på gården' eller her på bloggen. Jeg har nemlig lovet Janne fra Svaneke Chokoladeri, at jeg her gerne vil fortælle lidt om min nye hverdag som cafémutter i kunsthåndværkeriets og chokoladens tjeneste.
Bemærk, at vi har lukket om mandagen. Men fra tirsdag til søndag holder vi åbent i udstillingerne, butikken og ikke mindst i caféen alle dage fra kl 11 - 17
Rigtig god sommer...
Helle
]]>
Vi holder åbent alle dage i vinterferien - se åbningstiderne på den butik du vil besøge - herunder.
Som noget helt nyt har vi i år lavet et tvist på fastelavns boller. Vores version er sammensat af den lækreste mini spandauer ( bagt af dygtige Bager Dam ), midte af enten marmelade eller karamel, flødebolle skum og toppet med en hat af chokolade.
Den varme chokolade - eller snemandssuppe - er klar, sammen med kaffen. Flødeboller i hobetal, de lækreste fyldte stykker og alt det andet, som forhåbentlig frister jer.
Vi glæder os til at se jer !
Svært at komme til øen - mange regler - nej, her har vi forenklet dem for jer :
Det er stadig nemt at rejse til Bornholm – også via Sverige
Du kan trygt og sikkert rejse til Bornholm. Du må køre igennem Sverige i bil, tog eller bus til Ystad og sejle med færgen til Rønne. Du skal blot have gyldig rejsehjemmel samt en negativ Corona-test, som ikke er ældre end 48 timer. Bornholm har fået nyt lyntestcenter i Rønne. Derfor har vi den nødvendige kapacitet, så du er sikret en nem hjemrejse.
Du kan også flyve direkte til Bornholm eller tage den direkte færge fra Køge.
Tag til Bornholm, og få følelsen af at være langt væk, selvom du er tæt på. Her er god plads til alle, og vi passer godt på dig.
Læs mere om retningslinjerne på www.bornholm.info/corona
Åbningstider uge 7 :
Rønne
Mandag - fredag 12-17
Lørdag og søndag 11-16
Svaneke
Mandag - fredag 12-16
Lørdag og søndag 11-15
Massevis af kærlige hilsner
Janne & Bimmer
]]>Vores butikker har pt ikke åbent, helt så meget som både I og vi, er vant til - MEN vi er her ! Vi kører hellere end gerne ud, skriver søde kort til dem, du savner og pakker det hele fint ind - så modtageren mærker hvor gode tanker der ligger bag gaven. Vores telefon er åbent, alle dage og vi vil blive glade for, hvis du støtter os i vores bestræbelser på at klare os igennem denne skøre tid.
Pas på dig og dine - vi håber at se dig i butikkerne - og på webshoppen.
Januar - tanker fra
Bimmer & Janne
]]>
Tiderne vi oplever nu - er uvisse.. Vi ved dog at vi holder åbent - vi skal ikke lukke selvom restriktionerne rammer mange. De rammer også os hårdt - specielt hvis ikke I, vores dejlige trofaste kunder, huske at det er nu vi har allermest brug for jer.
Vi har åbent i mellemjulen:
24.12.2020 kl. 10.30 - 14.00
25 & 26.12.20202 : lukket
27.12.2020 kl. 11.00 - 16.00
28, 29, 30.12.2020 helt almindelige åbningstider - som det ser ud nu - dog kan vi blive nødt til at justere, hvis ikke I besøger os. Følg med på vores sociale medier - for opdateringer.
Husk gerne at få bestilt de lækre nytårs desserter - og kransekagen.
Herunder kan du læse hvordan vi bringer ud. Vi kører ud d. 27 & 29 december 2020.
Vores webshop er nem at nivere i og har du de mindste udfordringer - så tøv ikke med at ringe til os - vi er ved tlf næsten i døgndrift.
Eneste der kan drille er at du skal huske at vælge et kort med personlig hilsen - hvis vi skal skrive noget for dig. Hvis din gave skal leveres udenfor Rønne og Svanekes byskilte, skal du tilvælge udbringning.
Udbringning indenfor byskiltene i Rønne og Svaneke er fortsat gratis ved bestillinger over 200kr. Skriv den adresse der skal leveres til i bestillingen.
Tilvælg kort og bemærkning med en kort tekst, hvis vi skal skrive et fint kort til modtageren.
På vores website kan du bestille og betale din ordre, du kan selv bestemme om du vil hente den færdige bestilling i en af vores forretninger eller om du ønsker dig den bragt til døren af os. Vi er vant til at håndtere fødevarer og er derfor også vant til at hygiejnen er i top.
Vi glæder mig meget til vi ses på den anden side af dette, men håber at vi, kan bringe chokoladeglæde ud til jer via denne mulighed.
Glædelig jul til jer alle - og tak for jer !
Massevis af tanker & chokolâde-tjærlighed
Bimmer & Janne
#sammenalene #sammenervistærke
]]>Gennem hele påsken har I ringet skrevet, bestilt og besøgt OS - fantastisk og TAK for jeres opbakning. I der besøger vores butikker er virkelig gode - I passer på jer, hinanden og på os, tak for det - det er netop dét der gør det muligt for os at have butikkerne åbent. I butikken i Rønne har køen på tidspunkter været op til 25 meters KØ! Udelukkende glade og tålmodige kunder - i kø efter flødeboller, påskeforkælelse eller årets første is. På webshoppen er der handlet mere denne påske end nogensinde før og vi kan ikke takke jer nok for alle de hilsner vi har fået lov at skrive for jer - hvor har vi fået mange smil når vi har banket på, sat gaver og sagt hej, selvfølgelig på behørig afstand - men på ingen måde for langt til at se glæden i modtagerens øjne.
Nu er påsken overstået - men det betyder ikke at vi stopper med at køre ud - eller med at skrive hilsner for jer - så bestil endelig, vi er klar med en masse lækkerier og kan altid løse opgaverne - uanset om det er en lækker flaske gin til far, et stort hjerte til mor eller yndlingskaffen sammen med Bûlow lakridserne ( og lakrids karamellerne fra Karamelkompagniet ) der skal bringes ud.
Det er nu vi virkelig har brug for jeres opbakning - vi vil SÅ gerne holde åbent !
]]>
Kære alle jer skønne kunder ❤🍫
Vi vil så gerne bringe lidt chokoladeglæde ud til jer.. Vi har foreløbig åbent i begge butikker, omend stærkt reduceret.
OBS - vi har oplevet en fantastisk stor interesse for vores leverings mulighed og har fundet ud af at vores webshop kan være svær at navigere i - vores webmaster er sat på overarbejde og løser det hurtigt, men indtil da : når du gerne vil have leveret på øen - tilvælg da udbringning som produkt og fortsæt med at handle. Skriv i bemærkning på udbringning som produkt, hvor du ønsker dig leveret. Udbringning indenfor byskiltene i Rønne og Svaneke er fortsat gratis ved bestillinger over 200kr. Skriv i bemærkninger hvor du ønsker dig leveret såfremt det er en anden adresse end din egen.
Tilvælg kort og bemærkning med en kort tekst, hvis vi skal skrive et fint kort til modtageren.
Dette håber vi at have løst på en bedre måde inden weekenden er omme !
Vi oplever at I, vores kunder, er fantastisk gode til at hjælpe os med at passe på jer & på os 🙌🏻
Vi har skøn forespørgsel på udbringning og dét gør vi gerne meget mere i disse tider - vi må hjælpes ad hvor vi kan. Derfor har vi lavet flere tiltag ;
På vores website kan du bestille og betale din ordre, du kan selv bestemme om du vil hente den færdige bestilling i en af vores forretninger eller om du ønsker dig den bragt til døren af os. Vi er vant til at håndtere fødevarer og er derfor også vant til at hygiejnen er i top.
Når vi leverer, ringer vi på og sætter din chokolade ved døren, medmindre vi har lavet en anden aftale ( f.eks. kan det være bedre at vi sætter af i en carport eller et skur ).
Har du lyst til udbringning - og har spørgsmål eller har brug for andre produkter - f.eks. lakridsen fra Bülow de skønne karameller fra Gudhjem, kaffe fra Buckwald eller måske Øl fra Small batch eller den gode Gin fra Martin, så ring endelig til Janne På 2345 7697, så aftaler vi 🙌🏻🍫
Du kan altid betale på MobilPay og er det en udfordring, så løser vi det.
Jeg glæder mig meget til vi ses på den anden side af dette, men håber at jeg og vi, kan bringe chokoladeglæde ud til jer via denne mulighed.
Massevis af tanker & chokolâde-tjærlighed
Bimmer & Janne
#sammenalene #sammenervistærke
]]>
Alle elsker chokolade – og det er faktisk lettere at arbejde med, end man går og tror… Her får du opskrifterne på 4 lækre chokoladetrøfler og du kan finde flere lækre opskrifter her på bloggen.
Trøffelkugler – ca. 25 stk.
Sværhedsgrad: Nem • Tidsforbrug – basisopskrift: 10 minutter
Her får du en nem basis opskrift – det smarte er, at du nemt tryller flere lækre varianter frem, blot ved at tilsætte lige det der gør din jul endnu mere magisk. Her har du nogle af de smage som altid vinder hos os.
Kog fløden op og lad den koge i ca. 1 ½ minut. Tag den af varmen og lad den køle ganske lidt. Hæld den over din groft hakkede chokolade, lad den stå i 1 minut og rør roligt rundt fra midten- rør massen homogen.
Læg film helt ned så den rører chokolademassen ( så vi undgår kondens ) og sæt på køl et par timer. Tag massen ud, brug dine hænder og tril små kugler af massen. Sæt på køl mens du forbereder toppingen. Trøflerne opbevares i en lufttæt beholder, på køl og KAN ( hvis de gemmes godt ) holde sig i ca. 14 dage.
½ tsk nellike • ½ tsk kanel • ½ tsk vanilje – helst ren vanilje fra en god ½ stang • en smule friskrevet muskatnød • 65 g hvid chokolade- groft hakket • Pynt: tril i knuste julestokke – pebermynte er fantastisk, ell. knuste kaffebønner med kakao.
Alt blandes i trøffelmassen så snart den er rørt sammen og det hele sættes på køl.
Fordel sukkeret godt på panden og lad det koge roligt op – rør ikke i det før det er let gyldent. Hæld direkte over dine salte peanuts ( liggende på f.eks. et skærebræt med bagepapir ) Lad køle og hak det fint.
Blandes i trøffelmassen så snart den er rørt sammen. Pynt:Trilles i ristet kokos ell. usødet kakao
½ dl baileys • 25 g smør
Pynt: trilles i usødet kakao – evt. tilsat en smule guldstøv eller finthakkede ristede hasselnødder – SÅ smukke på julebordet.
Blandes i trøffelmassen lige efter massen er homogen – da du tilfører væske, skal denne røres med ind i massen.
65 g hjemmelavet dulcey
Brug altid en god hvid chokolade med højt kakaoindhold – som du kan købe på vores webshop. Indkøbsliste og fremgangsmåde på denne lækre variant finder du på vores website-blog.
Tril disse i frysetørret frugt – jeg har trillet i frysetørret hindbær – blend dem – så har du den fulde smag. som giver en skøn syre – men kun fantasien sætter grænser !
]]>
Målet: Det vi vil, er at ramme den rette temperatur - for så får chokoladen det rette "bid" - altså siger den et skønt "knæk" når man bider i den, den smelter ikke i hånden, når man holder sin chokolade, frugt med chokoladeovertræk eller chokoladepynt og den er fin og blank i overfladen.
Nå, lad os tage det lidt tekniske først;
Arbejder du med god mørk chokolade skal du varme den op - enten over vandbad eller i mikroovnen. (Jeg bruger altid min microovn - hvis du vil have at jeg beskriver processen over vandbad - så skriv kommentar til mig, så strikker jeg det sammen også.)
♦ Her et lille skema over temperaturer - der er nemlig forskel på om du arbejder med mørk, hvid eller lys chokolade.
Chokoladetemperatur | T1 | (T2) | T3 |
Mørk | 48°- 50°C | 28°/29°C | 31°- 32°C |
Lys | 43° - 45°C | 27°/28°C | 29°- 30°C |
Hvid | 39° - 40°C | 26°/27°C | 28°- 29°C |
Som du kan se så indgår der i dette skema 3 steps - først T1 - opvarmning til denne temperatur som beskrevet. T2 er nedkøling og T3 er arbejdstemperatur. Jeg er klar over at nogle benytter sig af at køle chokoladen ned for at varme den skånsomt til arbejdstemperaturen, jeg har gjort dette flere gange og kan godt få det til at fungere, men jeg mener ikke at mit resultat bliver ringere ved at spring T2 over. Sådan er der heldigvis mange der gør det ♥ Hvis du har lyst til det, så forsøg dig og se hvilken metode du finder bedst.
En helt forsimplet metode jeg har set brugt ( og som jeg selv kan finde på at bruge, hvis jeg ikke har behov for perfekt temperering, er blot at opvarme chokoladen til den akkurat er smeltet ( vel at mærke i microovnen ) - her kan den sagtens bruges - og man kan faktisk være heldig at den bliver noget nær perfekt, men brug kun denne metode hvis det ikke betyder så meget med overflade og "knæk".
]]>
Nu nærmer vi os og julen banker stille og roligt på døren. I chokoladen betyder det en masse jule-bag og hygge. Denne opskrift er altid en vinder og i år finder de vej i flere variationer til butikken i Rønne - hvor den hyggelige café emmer af hygge !
Denne opskrift giver 30 lækre træer - og flere hvis du som os- varierer størrelsen lidt.
Ingredienser: Både marcipan, nougat & god chokolade finder du i vores butikker - og her på webshoppen.
300g kokosmel • 200 g lys rørsukker • 3 æg • 100 g revet marcipan • 1 tsk ingefær – frisk revet eller stødt • ½ tsk god rom • 2 økoappelsiner ( riv skallen fint og pres saften ud ) • 50 g nougat- i skiver – brug evt. en ostehøvl eller skær blot skiver og lav en lille kugle • 200 g marcipan – i skiver ( bund til juletræet ) • 150 g god mørk chokolade f.eks. 70% eller 57% • pynt – f.eks. krymmel, sne eller lige det du ønsker dig
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175 grader. Rør alle ingredienser sammen i en skål og stil skålen i køleskabet en times tid.
Skær skiver af marcipanen. Stik dem ud i cirkler - eller i den form du ønsker dig - har du ikke lige en udstikker - så brug et glas. Klistrer marcipanen på glasset - så dyp i varmt vand mellem hver udstik. Tykkelse ca. ½ cm.
Bag marcipanen i ca. 5 minutter og lad marcipanstykkerne køle af.
Tril kokosmassen til kugler – ca. 30 stk. Sæt dem på bageplade med bagepapir og dyp fingrene i en skål med koldt vand – og form små toppe ( de må ikke blive for spidse, da de bliver brændt i toppen )
Skær stykker af nougaten og læg dem ovenpå de bagte marcipanstykker – en smule mindre end marcipanen. Hvis du synes den er svær - så brug en god ostehøvl - det kræver blot at nougaten er kold. Sæt kokostoppen ovenpå nougaten og bag toppene ved 175 grader i ca. 12 minutter- hold godt øje med dem.
Afkøl toppene helt på en rist før de dyppes i tempereret chokolade. På vores blog finder du en nem guide til temperering af chokolade i microovn. Og det er slet ikke så svært ! Pynt med chokoladen – kun fantasien sætter grænser. Toppene kan ( i teorien ,o) holde sig ca. 14 dage i lufttæt beholder - men går det som her - så er de spist længe før.
Nyd toppene og husk at dele med dem du holder af.
]]>Vi starter med skønne "The Garden Café" ved smukke Rosenborg Slot. Her bestyrer Kristina den lille dejlige café - og til den gode kaffe er der altid lækker kage - og vores håndlavede chokolade. Caféen emmer af hygge - som I sikkert fornemmer på disse dejlige billeder. Kristina har et udvalg af vores "nemme" produkter - frøer, plader og lækre fyldte stænger. Alt pakkes i værkstedet i Svaneke og sendes med fragtmand direkte til Caféen.
Her en dejlig udtalelse fra Kristina :
"Vi er her på caféen rigtig glade for vores chokolade fra Svaneke Chokoladeri. Det er altid rigtig hurtig og effektiv levering. Vi har et lille udvalg af chokolade- plader, -stænger og -frøer. Især chokoladestængerne med marcipan og med nougat, er vores udenlandske gæster rigtig glade for."
Kristina Lynggaard
Camilla havde valgt en klassisk vanilje flødebolle i caféstørrelse, selvfølgelig med den lækre marcipanbund - med 30 skrevet på hver enkelt.
]]>Her på bloggen vil vi forsøge at give jer et indblik i både vores hverdag i værkstedet, arrangementer og nyheder ! Ind imellem vil der være opskrifter at finde og vi idéer fra jer, er som altid mere end velkomne !
God tur rundt - mange hilsner fra os i Sjokolâden
Janne & Daniel
]]>