✓Levering på øen; 100kr - dog min. bestilling 300kr ✓ Fragt i DK 80 kr. ✓ Levering: 2-5 hverdage ✓ Nem bestilling: skriv eller ring ✓

Håndværket & chokoladen


Håndværket & chokoladen
Passionen for chokoladen og for dét at skabe, inspirerer os. Sanserne stimuleres. Magien opstår. Kvalitet og håndværk går hånd i hånd. Svaneke Chokoladeri emmer af forkælelse & nydelse.

Vores vision er at gøre Svaneke Chokoladeri til et ikonisk besøgsmål på Bornholm - et sted hvor mennesker samles om deres kærlighed til chokolade, hygge & nærvær. Et besøg hos os skal være et man mærker, dufter & husker.
Her skaber vi ikke bare chokolade, men minder.
Gennemgående for alt i vores butikker, er tanken og ønsket om, at tage det bedste af det hele – hver gang. Vi går så vidt muligt, uden om kunstige tilsætningsstoffer. I vores produktion, vælger vi konsekvent at alt laves i hånden og altid af de bedste – og gerne økologiske, bornholmske råvarer. 

Det er vigtigt for os, at vi har noget for alle – til alle aldre & alle prisgrupper. Hos os er alle vores dygtige medarbejdere grundigt instrueret i at kende til og at være opmærksomme på allergener og intolerancer.
Hos os finder du altid et stort udvalg af både laktosefrie,  glutenfrie samt veganske produkter. VI sætter en stor ære i, at kunne guide dig - så spørg os endelig!

I vores nyrenoverede lokaler midt på torvet i Svaneke på solskinsøen Bornholm, skaber vi chokoladen, vi elsker at lære nye teknikker og udvikle nye smage. I Svaneke har vi åbent værksted – hvor du kan se hvordan vores lækkerier skabes og tager form – snakken med vores kunder gennem ruden i butikken er noget vi holder meget af og de spørgsmål og kommentarer vi får, giver os inspiration & massevis af idéer.
I Svaneke har vi den gode barista kaffe og vi sætter en stor ære i, at også kaffeoplevelsen står mål med kvaliteten af chokoladen. Om sommeren byder vi på lækker softice - med islæt af vores yndlings element; chokoladen.


I vores smukke butik og café, centralt beliggende på Store Torv i Rønne finder du al chokoladen, flødebollerne & et nøje udvalgt sortiment af lækre bornholmske produkter, året rundt. Hele året har vi ligeledes is – altid tilsat et tvist af os – og af hjemmelavet – flødeboller, drys eller flydende chokolade eller nougat på toppen. I Rønne er vi stolte forhandlere af flere bornholmske ”perler”. Af disse kan nævnes: Bolcher fra Svaneke Bolsjer, Lakrids by Bülow, karameller fra Karamel Kompagniet i Gudhjem, smuk brugskunst fra Madam Stoltz og en masse andre - nøje udvalgte lækkerier. I caféen serveres den skønneste bornholmsk ristede kaffe fra Buchwalds Kafferisteri - i vores egen variant og et lækkert udvalg af kager. 

Vi glæder os til, at byde dig velkommen i vores univers – og til at sprede lidt chokolade magi på din vej.


Kærligst Janne & chokolade-teamet