Vores historie

Hvem er vi?
I januar 2025 overtog Janne sammen med et fantastisk team, Svaneke Chokoladeri. Dog har Janne været med siden 2014.
Janne har en baggrund som bankrådgiver og fritidsblogger med fokus på bagning og chokolade. Interessen for chokoladen og det kreative blev for alvor vagt, da et jobskifte bragte hende i umiddelbar nærhed af chokoladeriet i Svaneke. Fra start 2014 har Janne været i chokoladeriet og det blev hurtigt klart, at dét er præcis der hvor hun skal være – Janne brænder for det kreative, det at skabe.
Sammen med teamet - i begge butikker, er missionen at skabe særlige øjeblikke gennem chokolade magi. Vores mål er, at skabe glæde - i hver bid, i hvert møde og i hele vores fællesskab. Hos Svaneke Chokoladeri er vi passionerede omkring håndlavet chokolade. Med kreativitet, nærvær og godt håndværk udvikler vi unikke smage. Vi værner om arbejdsglæde og sammenhold, fordi vi tror på at glade medarbejdere skaber de bedste oplevelser - både for hinanden og for vores gæster.
Her skaber vi ikke blot chokolade, men minder,
Sådan startede vores chokoladeeventyr
Den 1.oktober 2014 overtog vi Svaneke Chokoladeri. En drøm gik i opfyldelse og et nyt og spændende kapitel startede.
Svaneke Chokoladeri slog dørene op for første gang i 2008. I den smukke butik, perfekt beliggende midt på Torvet i skønne Svaneke, finder man vores lækre chokolader i mange variationer – lavet med omtanke, kærlighed for produktet og med respekt for håndværket.
Butikken i Svaneke
Butikken i Svaneke bugner af vores skønne chokolade, smuk brugskunst fra Madam Stoltz samt en række udvalgte lækkerier som f.eks. sirupper & god kaffe. Fra åbning i 2025, er den lækre Barista maskine med til, at bringe den lækreste kaffeoplevelse til butikken - hele året.
I værkstedet i Svaneke holder vi af, at vi er helt tæt på vores kunder – når vi er i produktionen – som er åben dagligt, er vi kun adskilt fra kunderne af et vindue, hvorigennem alle – små som store, kan følge vores chokolade, fra start til slut. Det der inspirerer os allermest, er den snak vi får med kunderne – gode idéer er opstået mange gange på baggrund af de snakke.
I Svaneke har vi ligeledes vores skønne workshops – populære som bla. Teambuiling og polterabends – dem holder vi ligeledes meget af – en kæmpe og uvurdérlig kilde til inspiration ! Hvis du vil høre mere om vores workshops, så skriv endelig til os her.
Butikken i Rønne
Siden overtog vi 2 butikker i Rønne – begge på Store Torv. Vi besluttede, at satse på den ”gamle” skønne slikbutik – tidligere ”Nicoline” – og i februar 2015 lukkede vi dørene og satte pap for vinduerne – og gik i gang igen.. Det blev til en uge med slid, slæb, blod, sved og tårer – og massevis af grin, sjov & ballade ! Hvis vi troede, at arbejdet i Svaneke Butikken var en udfordring – så blev vi klogere. Men igen lykkedes det, at skabe en smuk og skøn butik. Stolte kunne vi slå dørene op d. 6. marts 2015 – igen til en skøn dag med reception, som blev fejret med venner og familie.
I dag er butikken i Rønne en dejlig butik og café, med al vores skønne chokolade og flødeboller – fuldt sortiment som i Svaneke butikken. Derudover har vi et nøje udvalgt sortiment af lækre bornholmske varer – bla. Bolcher fra Svaneke Bolcher, Bülow lakrids, karameller fra Karamel Kompagniet samt lækker bornholmsk ristet kaffe fra Buchwalds Kaffe Risteri - denne serveres selvfølgelig i caféen året rundt - sammen med et dejligt udvalg af lækker kage & bubble waffles.
Se gerne med på vores facebook sider : Svaneke chokolade & Svaneke chokoladeri – Rønne, hvor vi løbende ligger billeder af vores nye ting samt billeder fra bla. Workshops.
Vi vil glæde os til at byde dig indenfor i vores verden af nydelse, forkælelse, kvalitet, passion & håndværk. Vi brænder for vores chokolade og dét vil vi påstå at du mærker, når du træder indenfor hos os.
Lidt tanker fra mig
Uden min fantastiske familier som konstant bakker mig op – når jeg, igen og igen arbejder sent, finder på nye projekter, er fraværende fordi jeg stadig er i chokoladetanker – så var jeg fortabt ! Tak for jer!
Uden vores skønne kunder var vi intet – tak for jeres opbakning, jeres ærlighed og for jeres gode idéer!
Varme chokoladehilsner,