✓Levering på øen; 100kr - dog min. bestilling 300kr ✓ Fragt i DK 80 kr. ✓ Levering: 2-5 hverdage ✓ Nem bestilling: skriv eller ring ✓

Cafémutter på Grønbechs Gård

café Grønbechs Gård Hasle chokolade
Det er med slet skjult stolthed, at undertegnede denne sommer er blevet medlem af familien Svaneke Chokoladeri. 

Grunden er den simple, at Svaneke Chokoladeri har åbnet en lille hyggelig café på Grønbechs Gård i Hasle denne sommer. Jeg kom til at sige, at manglede der mandskab, så kunne jeg nok godt rykke teltpælene op og assistere hen over sommeren. Jeg blev taget på ordet.

Navnet er Helle Rimmer, og kærligheden til det søde køkken har sat sine tydelige spor. Jeg er ikke nødvendigvis den hurtigste barista, til gengæld lover jeg, at ingen går ind eller ud ad dørene på Grønbechs Gård uden at have fået et smil med på vejen.

Jeg håber, at vi ses enten 'på gården' eller her på bloggen. Jeg har nemlig lovet Janne fra Svaneke Chokoladeri, at jeg her gerne vil fortælle lidt om min nye hverdag som cafémutter i kunsthåndværkeriets og chokoladens tjeneste.

Bemærk, at vi har lukket om mandagen. Men fra tirsdag til søndag holder vi åbent i udstillingerne, butikken og ikke mindst i caféen alle dage fra kl 11 - 17

Rigtig god sommer...
Helle