Alle elsker chokolade – og det er faktisk lettere at arbejde med, end man går og tror… Her får du opskrifterne på 4 lækre chokoladetrøfler og du kan finde flere lækre opskrifter her på bloggen.
Trøffelkugler – ca. 25 stk.
Sværhedsgrad: Nem • Tidsforbrug – basisopskrift: 10 minutter
Her får du en nem basis opskrift – det smarte er, at du nemt tryller flere lækre varianter frem, blot ved at tilsætte lige det der gør din jul endnu mere magisk. Her har du nogle af de smage som altid vinder hos os.
- god mørk chokolade – enten f.eks. 70% eller 57% 2 dl fløde
Kog fløden op og lad den koge i ca. 1 ½ minut. Tag den af varmen og lad den køle ganske lidt. Hæld den over din groft hakkede chokolade, lad den stå i 1 minut og rør roligt rundt fra midten- rør massen homogen.
Læg film helt ned så den rører chokolademassen ( så vi undgår kondens ) og sæt på køl et par timer. Tag massen ud, brug dine hænder og tril små kugler af massen. Sæt på køl mens du forbereder toppingen. Trøflerne opbevares i en lufttæt beholder, på køl og KAN ( hvis de gemmes godt ) holde sig i ca. 14 dage.
- Skøn julemix aka eggnog – én vi alle holder meget af – børn som voksne
½ tsk nellike • ½ tsk kanel • ½ tsk vanilje – helst ren vanilje fra en god ½ stang • en smule friskrevet muskatnød • 65 g hvid chokolade- groft hakket • Pynt: tril i knuste julestokke – pebermynte er fantastisk, ell. knuste kaffebønner med kakao.
Alt blandes i trøffelmassen så snart den er rørt sammen og det hele sættes på køl.
- Hjemmelavet peanut/salt karamel - dén der overrasker med skøn knas
- salte peanuts 200 g hvid sukker
Fordel sukkeret godt på panden og lad det koge roligt op – rør ikke i det før det er let gyldent. Hæld direkte over dine salte peanuts ( liggende på f.eks. et skærebræt med bagepapir ) Lad køle og hak det fint.
Blandes i trøffelmassen så snart den er rørt sammen. Pynt:Trilles i ristet kokos ell. usødet kakao
- Baileys – dén de voksne elsker – kan tilsættes lidt nøddeknas
½ dl baileys • 25 g smør
Pynt: trilles i usødet kakao – evt. tilsat en smule guldstøv eller finthakkede ristede hasselnødder – SÅ smukke på julebordet.
Blandes i trøffelmassen lige efter massen er homogen – da du tilfører væske, skal denne røres med ind i massen.
- Hjemmelavet dulcey ( karamelliseret hvid chokolade ) – dén der altid medfører vores yndlingslyd ; uhmmmm…
65 g hjemmelavet dulcey
Brug altid en god hvid chokolade med højt kakaoindhold – som du kan købe på vores webshop. Indkøbsliste og fremgangsmåde på denne lækre variant finder du på vores website-blog.
Tril disse i frysetørret frugt – jeg har trillet i frysetørret hindbær – blend dem – så har du den fulde smag. som giver en skøn syre – men kun fantasien sætter grænser !